Projekttype:

Tilbygning, ombygning og renovering

Lokation:

Risskov, Aarhus

​År:

2021

Arkitekt:

re|TAENK arkitektur

Ombygning og tilbygning til 60’er parcel

Det eksisterende hus er opført i 1960 og er beliggende i Risskov i Aarhus. Huset ligger i det attraktive område ved Forteparken, tæt på shopping, Risskov Skole samt Belleveu Strandpark. Det sidste kan på en god dag ses fra stueetagen. 

Typehuset, på Rolsøvej, er ikke meget større end Statslånshusene, med ca. 100 boligkvadratmeter og fuld kælder. Kælderen er sund og med god lofthøjde. Parcelhuset er et længehus i gule tegl, saddeltag med røde vingeteg, og meget typisk for sin tid. 

Det eksisterende parcelhus totalrenoveres med ny tagkonstruktion, som muliggøre at der kan etableres ca. 40 nye boligkvadratmeter, under taget. Dette gøres ved at opføre et stor kvist, hvor fra vandet ved Bellevue Strandpark kan ses. 

Den nye tilbygning udføres som en nyfortolkning af længehuset, med lodret træbeklædning i sortmalet Superwood. Taget beklædes med flade skifertegl, som giver tilbygningen et mere enkelt og moderne udtryk. 

Tilbygningen kobles sammen med det eksisterende parcelhus via en mellembygning med fladt tag. 

Det eksisterede hus samt tilbygningen bindes sammen af en stor terrasse i Thermowood. Terrassen er med til at optage det naturlige fald på grunden

Materialer:

Genbrugstegl 

SW01 AART, lodret fer- og not beklædning i sortmalet

Rationel AURAPLUS vinduer/hæveskydedøre 

Troldtekt Line, 208, gråmalet 

Design gulve 

Linea skifertegl, sinter sortengoberet fra Komproment 

Inventar fra IKEA / &SHUFL​

- Marc

​Skitseprojekt 

​Jesper fra reTAENK arkitektur hjalp os med at få udarbejdet et skisteforslag til vores nye hus. Jesper var super god til at vise os muligheder vi ikke selv havde set.

- Nicolai​

Bæredygtig tilbygning

Vi valgte reTAENK arkitektur som arkitekt på en større tilbygning til vores enfamiliehus fra 1967. Jesper fra reTAENK var god til at udfordre de valg vi indledningsvis havde taget samt afklare vores mange tvivlsspørgsmål. Vi var derfor overbevidste om, at reTAENK kunne realisere de ideer og ønsker vi havde til vores projekt. Især var sammenhængen med eksisterende hus samt brugen af genbrugs- og bæredygtige materialer et stort ønske for os som bygherre. 

Undervejs i projektet har samarbejdet og kommunikationen imellem reTAENK, vores entreprenør og os været rigtig god. Når der opstod udfordringer og tvivlsspørgsmål i byggefasen fremstod Jesper som en solid rådgiver der kunne udfordre entreprenøren og dermed sikre os de bedste løsninger for vores projekt. 

Vi er yderst tilfredse med det endelige resultat af vores tilbygning og de valg som vi i tæt samarbejde med Jesper har valgt igennem forløbet. Det har bekræftet os i valget af reTAENK arkitektur som arkitekt og rådgiver på vores projekt. Vi kan derfor give vores varmeste anbefalinger til reTAENK arkitektur.

- Martin

Tilbygning

Vi har fået tegnet en tilbygning på 47kvm i 1 1/2 plan til et eksisterende rækkehus indeholdende to nye badeværelser. Arkitekten var effektiv og involverende i forhold til at inkludere vores ønsker løsningen. 

Arkitekten stod desuden for kommunikation med kommunen i forhold til mulige materiale valg og lokal planer og betjening til at opnå byggetilladelse fra kommunen.